Hvem får først “smadret” den anden ud af felterne (derfra navnet Spejlæg) – og kommer først af med tændstikkerne?
Sådan gør I:
Lav jeres egen spilleplade (se billede), eller print spillepladen ud. (Se bilaget “Spejlæg” under downloads.)
Spillet spilles parvis eller i mindre grupper mod hinanden.
Hver deltager starter med seks tændstikker.
Første deltager slår med terningen og lægger en tændstik i det felt, som terningens øjne viser. Modstanderen slår ligeledes med terningen og lægger i det felt, som terningens øjne viser. Ligger der i forvejen en tændstik i det felt, skal tændstikken tages op i stedet (gælder felt 1-5).
Slås der en 6´er, må der altid lægges en tændstik i feltet, og der tages ikke nogen.
Deltagerne skiftes til slå med terningen. Det gælder om først at komme af med alle sine tændstikker.